Om lejemålet
Nyistandsat 120 m2 lejemål med beliggenhed i Ullerslev-Centret. Gode muligheder for f.eks. frisør, spisested, blomsterforretning, klinik, specialforretning eller øvrige detailhandel og meget mere. Vi indretter lejemålet efter nærmere aftale.
Om Ejendommen
Pæn og reel ejendom beliggende yderst centralt i Ullerslev by. Bygningen byder på et utal af muligheder og består af en lang række detailforretninger. Opvarmning sker ved fjernvarme.
Om Ullerslev
Ullerslev har i Nyborgs bymønster status som lokalcenter, hvor det lægges stor vægt på, at den nødvendige private- og offentlige service er til stede, herunder et tilstrækkeligt butiksudbud både specialbutikker og dagligvareforretninger. Ullerslevs eksisterende centerområde er velbeliggende centralt i byområdet. De grønne områder omfatter bynære skove, lokale friarealer og legepladser samt naturarealer i umiddelbar tilknytning til byen. Især Bondemosen er i den forbindelse et nævneværdigt område. Dette frodige område, er omkranset af boligbebyggelser, med store rekreative værdier for byens borgere og fremtidige bosættere. Området er et identitetsskabende element i byen af høj kvalitet. I modsatte ende ligger det grønne aktivitetsområde Kaliffenlund med store rekreative værdier og offentlige institutioner, og hvor forskellige lokale foreninger har til huse. Ullerslev er optimalt placeret med kun 20 km til Odense og hurtig udkørsel til større veje.